Hvorfor
Hvornår har din hest brug for et besøg af mig?
Alle vores heste er fantastiske væsener. Der er mange forskellige racer og størrelser – men deres anatomi er ens. Vi træner og styrker dem så de på bedste vis kan leve op til det vi forventer af dem., uanset om vi bruger dem til konkurrence eller skovture. Men selvom vi passer så godt på dem som muligt, så kan der alligevel opstå forskellige udfordringer og ubalancer i hestens krop.
Det kan have forskellige årsager, spark på fold, grimeleg, sadlen har ligget forkert, hesten har ligget fast i boksen, hesten har øvet nye øvelser og har brugt sin krop på en anden måde end den er vant til, hesten har arbejdet mere eller mindre end den plejer, rytteren har siddet skævt, hesten har stået stille i en periode pga. en skade osv.. der kan være rigtig mange ting der skaber en ubalance i hestens krop som den så går og aflaster og på den måde bruger sin krop forkert. Bruger hesten sin krop forkert, kan det gøre den mere øm og mere skæv og på lang sigt måske føre til skader.
Ofte ser man en ændring i hestens adfærd eller den præstere ikke som den plejer, en opmærksom rytter vil kunne mærke at hesten bevæger sig anderledes end den plejer.
Uanset hvad årsagen er til at hesten ikke fungere optimalt, så har den brug for at få bragt sin krop tilbage i balance – og det er her jeg kan gøre en forskel.
Jeg har mulighed for, ved hjælp af blide, men effektive metoder, at arbejde med hele hestens krop og få den afspændt og afbalanceret så den igen kan bruge sin krop uden ubehag og præstere optimalt. Jeg kan også give råd og vejledning omkring sadel og bid.
Fakta om en Fysiurgisk Hesteterapeut.
Som Fysiurgisk hesteterapeut, arbejder jeg udelukkende med blide teknikker som ikke kan lave skade på raske heste.
Jeg arbejder ikke på syge eller medicinerede heste.
Jeg stiller ikke diagnoser eller igangsætter et terapi forløb på deciderede skader, som ikke er tilset af dyrlæge.
Jeg “skræller løget” dvs. jeg løsner spændinger og kan øge hestens bevægelighed i led. Spændinger og nedsat bevægelighed og usymatri i hestens krop, kan være forårsaget af at hesten aflaster for en skade som måske først viser sig når jeg har løsnet hesten op. Min terapi kan ikke være årsag til disse skader, men vil i nogle tilfælde først løsne op på en måde at man først opdager det primære problem undervejs i terapi forløbet.
Jeg kan ikke erstatte en dyrlæge, men kan supplere med fysisk terapi hvor det er nødvendigt. Jeg benytter mig kun af blide, men effektive terapiformer, som ikke kan gøre skade på hesten.
Jeg behandler altså ikke sygdomme eller akutte skader, men hjælper med at afspænde og øge bevægelighed hos hesten, hvilket fremmer både præstation og velvære.
Jeg har en udvidet ansvars forsikring, for din&min tryghed.